Fin start for sparkaer.dk

Det ser ud til, at Sparkærs nye hjemmeside - sparkaer.dk - er ved at blive kendt, selv om der er lang vej endnu, inden den bliver et helt naturligt medie for byens borgere.

Men over 1.000 besøg på siden den første måned (september) kan betegnes som en god start. Det giver et gennemsnit på 32 besøg om dagen, med 53 som det højeste og 10 som det laveste. Det ser ud til, at niveauet holder her i starten af oktober.

Nu har webmaster også være rimelig aktiv med nyhedsformidlingen i den første måned. Han oplever ikke overraskende, at han stort set selv må opsnappe, hvad der sker og har kun fået få input fra foreningerne eller andre. Og tak for de få, der er kommet!

Men I skal blive bedre til melde aktiviteter og nyheder ind, så siden fortsat har noget at byde på. Ellers gider folk ikke at klikke ind på sparkaer.dk.

/hp
Lagt på nettet 05.10.2008 (13:20)