Stor interesse for aktiviteter i Sparkær

Ryan Pedersen (tv) og Ole Nielsen havde onsdag inviteret til møde i Medborgerhuset for at lodde interessen for at igangsætte forskellige aktiviteter i Sparkær. Og de blev glædeligt overrasket, da hele 28 mødte frem.

Efter velkomsten, hvor Ryan Pedersen om mødet sagde: "Nu har vi lagt fundamentet, og så er det op til jer at bygge videre", afstedkom det en livlig snak over kaffen og Else Pedersens hjemmebagte kager.

Efterfølgende blev der samlet op fra snakken ved bordene, og af forslag kom blandt andet:

Med de foreslåede aktiviteter blev man hurtigt enige om, at Sparkær IF's klubhus kunne være et godt udgangspunkt, og meldingen fra Idrætsforeningen på mødet var, at huset står til rådighed i dagtimerne. Derfor enedes man om at mødes der næste onsdag kl. 13.30, og allerede der sætte gang i forskellige tiltag.

Der var stor ros til Ole og Ryan for initiativet, og på onsdag er alle voksne, der har mulighed i dagtimerne meget velkomne i klubhuset på Enrico Dalgas Vej.

/hp
Lagt på nettet 20.09.2017 (17.15)