Smuk og indholdsrig koncert i Sparkær Kirke

Kirkesanger Michael Halle fylder 60 år i dag, og det markerede han fredag sidste på eftermiddagen sammen med menighedsrådet med en flot koncert i Sparkær Kirke. Her havde han samlet en flok dygtige musikere, blandt andet sønnen Victor og kirkesanger kollega fra Skive Kirke, Stine Jung Møller.

Det startede med "I østen stiger solen op", men derfra var det et bredt repertoire med musik af John Lennon, Poul Krebs, TV 2, Eric Clapton, samt nogle fortolkninger af et par salmer, som publikum blev budt på.


Michael Halle akkompagneret af sønnen Victor

Små 100 tilhørere fyldt pænt op i kirken, og det var et oplagt publikum, som var gavmilde med klapsalverne. Og til det sidste nummer - ABBA's "Thank you for the music" - var der stående applaus.


Duet med Stine Jung Møller.

Musikken blev bundet godt sammen af kommentarer af Michael Halle, der efter en hjerneblødning sidste år (som han er kommet godt over) har fået et specielt forhold til nogle af sangene. Han fortalte også om sin start som sanger for 50 år siden i Københavns Drengekor.


"Thank you for the music".

Det blev en times flot underholdning på et højt niveau. Tak for det til Halle & Co., og tillykke med fødselsdagen.


Stående applaus

Efter koncerten var menighedsrådet vært ved et lille traktement med sandwich, kransekage, vin, øl og vand uden for kirken.

/hp
Lagt på nettet 26.06.2015 (20:15)